You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Sydafrika - Mia Kenney

Jeg ville udforske min sydafrikanske side

Mia Kenney

Jeg valgte at rejse til Sydafrika i mit sabbatår for at udforske en anden side af mig selv, nemlig den sydafrikanske side. Jeg er nemlig halv dansk og halv sydafrikansk.

Ved at vokse op i Danmark har jeg levet et meget privilegeret liv. Jeg følte derfor en trang til at hjælpe andre, som ikke har været ligeså heldige som jeg.

Før jeg rejste havde jeg ikke mange forventninger, og blev derfor positivt overrasket ved det humanitære arbejde, Projects Abroad og det sociale liv.

De sødeste børn

Mia Kenney

Jeg arbejdede i en børnehave, som hedder Charlene's Angles. Det var startet af Charlene og hendes mand, som følte et behov til at hjælpe andre. De brugte af deres egen lomme, ikke bare til at få børnehaven op og køre men også åbne et sted hvor hjemløse kunne komme forbi hver morgen og få morgenmad. Det er små ting som dette, der bekræftede at jeg havde taget det rette valg, for at hjælpe disse mennesker med deres hårde og fantastiske arbejde.

Børnene var nogle af de sødeste jeg har set. Der skulle ikke meget til for at gøre dem glade. Min rolle i børnehaven var primært at give disse børn opmærksomhed og omsorg, som de måske ikke fik meget af hjemmefra. Jeg så en stor forskel i mange af børnene, de begynde at åbne sig mere og være en del af gruppen. Mere skal der nemlig ikke til, børn skal blot have noget omsorg og opmærksomhed. Noget af det bedste var at møde på arbejde og blive mødt med smilende børn, som straks løb imod mig og krammede mig. Så selvom man havde haft en hård dag, var den alligevel god, for man kunne ikke undgå at blive glad blandt de børn.

Venner fra hele verden

Mia Kenney

Jeg syntes, det var en spændende oplevelse at møde så mange forskellige mennesker fra hele verden. Jeg har fået mange nye venner, som jeg forhåbentligt kommer til at se igen. Selvom man er rejst for at arbejde er det sociale liv også vigtigt. De andre frivillige og jeg gik meget ud og udforskede det sydafrikanske natteliv.

Jeg lyver ikke, når jeg siger, at der også var svære tider man skal igennem. Det kan man ikke slippe for når man er væk hjemmefra i en hel anden kultur. Men ved at komme igennem de svære tider, er det her man lærer mest om sig selv.

Med denne rejse har jeg fået chancen til at være en del af den sydafrikanske kultur, og derved udforske den side af mig selv. Med denne rejse har jeg vokset som person, i og med jeg har haft chancen for at hjælpe andre. Når man hjælper andre lærer man også utroligt meget om sig selv. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Mia Kenney

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲