You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Sofie arbejdede med HIV-ramte børn i Nepal

Nameste Didi

Sita Qvistgaard, Kenya Humanitært arbejdeJeg går lidt foran de andre på vejen. Den er støvet - ikke sådan lidt støvet, men sådan ubeskriveligt meget støvet og fyldt med skrald og gadehunde, som løber rundt. Vi nærmer os hovedvejen, hvor der for det første kører mange biler og for det andet ikke er nogen færdselsregler. Vi har lige været på hospitalet, fordi nogle af børnene skulle have taget en blodprøve. Lige pludselig kan jeg mærke en hånd gribe ud efter min. Det er Brijesh, han er 8, er HIV-positiv og har tuberkulose. Han er en stærk og stolt dreng, som normalt ikke viser, at han er bange, men nu er han blevet forskrækket pga. hovedvejen, og selvom han prøver at skjule det, stråler det ud af ham. Da bussen kører forbi, klamrer han sig ind til mig. Den følelse jeg har, da Brijesh griber min hånd, er enhver frivilligs løn. Det er en vidunderlig følelse.

Jeg var i Nepal i 5 uger og arbejdede med HIV- ramte børn og en af deres forældre på et center kaldet MSPN – The New Life Centre.

Min hverdag forløb sådan her:

Sita Qvistgaard, Kenya Humanitært arbejdeVækkeuret ringede kl. 6, så stod jeg op fra min seng, eller seng er måske så meget sagt, det var en træbænk med et lagen på. Aftenen før havde jeg fået dalbad (ris med karrysovs) til aftensmad. Det er ikke fordi, jeg beskriver en bestemt dag, at jeg kan sige med sikkerhed, hvad jeg fik at spise… det er fordi, det var min aftensmad HVER dag.

Efter jeg var stået op, gik jeg gennem forfaldne huse og små gadebutikker i morgensolen ned til et græsareal, mens gadehundene sov på vejen. Der løb jeg min morgentur omringet af køer, høns, rotter, militæret som lavede morgentræning og mennesker, som sad på jorden og lavede deres morgenmad. Når jeg kom hjem, tog jeg verdens koldeste bad og spiste den samme morgenmad hver dag. Min nepalesiske mor, som jeg kaldte min host mom, den mest smilende og livsbekræftende kvinde, kom og sagde godmorgen, inden hun tog på arbejde.

Sita Qvistgaard, Kenya Humanitært arbejdeMit eget arbejde lå ved hovedvejen, så jeg gik gennem støv og skrald hver dag. Ikke lidt støv - tonsvis af støv. Der var kakerlakker og firben overalt - også på mit værelse. Og man skulle smide toiletpapir i en skraldespand ved siden af toilettet. Det lyder ikke just charmerende, og jeg vil ærligt indrømme, at jeg aldrig har sat så meget pris på mit eget toilet og varmt vand i badet, som jeg gjorde, da jeg kom hjem.

MEN alt dette - kakerlakker, kolde bade, ensformig mad, ja ALT - blev så lige meget, når jeg trådte ind af porten til MSPN, og jeg så et barn smile og sige ”Nameste Didi” (Nameste er den nepalesiske hilsen og didi betyder storesøster). Mit arbejde i Nepal var fantastisk! Intet mindre.

JJeg arbejdede på MSPN. Der er ikke så mange børn (max 14), så man knytter sig virkelig til dem og lærer dem at kende. Vi legede lege, hvor de kunne lære et simpelt engelsk, vi legede med balloner, tegnede og en dag splejsede jeg og fire andre frivillige til at tage dem med i en forlystelsespark. Det var en vidunderlig dag. Personalet er så skønt og hjælpsomt og forklarer gerne om problemer med børnene og fortæller dig børnenes historie - det er nogle barske skæbner, som vil sætte alt i perspektiv.

Sita Qvistgaard, Kenya Humanitært arbejdeDer er mulighed for alt på MSPN. Jeg træner karate herhjemme i Danmark, så det underviste jeg nogle af de ældste børn i, jeg hjalp til med frokosten og nogle gange lavede jeg også administrativt arbejde. Jeg begyndte at tage billeder af børnene og deres forældre og af personalet, som jeg til stor begejstring fremkaldte og gav dem. Børnene er så nemme at begejstre, og ordet ”WAUW”, når de ser noget nyt og spændende, vil smelte dit hjerte.

Min værtsfamilie var så imødekomne og venlige. De lukkede virkelig en ind i deres familie. Jeg havde det rigtig godt med min roomie og de andre frivillige. Vi hang ud sammen efter arbejde og tog på weekendture rundt i Nepal sammen.

Jeg spiste ikke ris 2 måneder, efter jeg var kommet hjem, men MSPN og Nepal er fantastisk!

Sita Qvistgaard, Humanitært arbejde – HIV/AIDS, Nepal

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her


Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲