You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Dyrepasning i Sydafrika - Camilla Lund

Min rejse til Sydafrika med Projects Abroad

Camilla Lund

Jeg tog til Sydafrika med Projects Abroad i en måned for at arbejde som frivillig for SPCA. Dette var ikke blot en af de mest forhastede beslutninger, jeg har taget i mit liv, men også en af de bedste.

I april 2013 vendte jeg hjem fra en 2 måneders rejse i Costa Rica og Miami. Jeg følte mig meget rastløs herhjemme i Danmark, og besluttede efter 2 uger, at jeg ikke var færdig med at rejse. Jeg søgte på nettet og faldt straks over Projects Abroad. Jeg kontaktede dem, og allerede 2 uger efter sad jeg i flyet på vej mod Sydafrika. Selvom jeg kun var af sted i 1 måned, lærte jeg utrolig meget – både om selve dyrlægefaget, en helt anden kultur og mig selv som menneske.

Camilla LundFor det første blev jeg via arbejdet på dyrehospitalet, afklaret med, at det er dyrlæge, jeg ønsker at blive. Samtidig smittede de lokale sydafrikanere mig med deres enorme livsglæde. Selvom deres liv synes noget mere kompliceret end mit, ser de altid glasset som halvt fyldt. Deres positive indstilling har jeg forsøgt at tage med mig hjem til Danmark, så nu bliver jeg ikke længere så irriteret, hvis togene er forsinkede, eller tingene ikke lige går min vej. Livet er simpelthen for kort til at lade sig gå på af småproblemer, og danskernes problemer er vitterlig småproblemer sammenlignet med, hvordan andre har det. Jeg har fået sat tingene rigtig meget i perspektiv, og mødt det dejligste folkefærd, som jeg helt sikkert skal gense på et tidspunkt.

Da jeg ankom til Sydafrika, blev jeg hentet af en chauffør og kørt til min værtsfamilie. Så selv om man kan føle sig meget på egne ben, når man har sagt på gensyn til familien og sat sig i flyet mod sin destination, føler man sig aldrig helt alene. Projects Abroad har sørget for alt det praktiske for én, og man kan altid kontakte dem, hvis der skulle opstå kritiske situationer. Jeg havde også kontakt med Projects Abroads afdeling i Sydafrika under hele forløbet dernede.

Camilla Lund

Den første dag brugte jeg på at falde til og lære min familie at kende. Hos min familie boede der også to andre frivillige; en anden dansk pige og en fransk pige. Senere kom der også en pige fra Gabon og en pige fra Tyskland til.

De efterfølgende to dage fik jeg lov til at tilbringe på et byggeprojekt, hvor vi byggede en børnehave og skole i ét til omkring 30 sydafrikanske børn fra en fattig township. Det var super inspirerende at møde den frivillige byggeleder, som virkelig brændte for at gøre en forskel. Børnene var også tilstede på byggeområdet, mens vi arbejdede der, og jeg blev helt varm om hjertet af den modtagelse, jeg fik. Da jeg var ny i flokken, ville alle børnene give mig highfive. Det var en fantastisk oplevelse at se børnenes glæde og taknemmelighed, og fantastisk at vide, at det arbejde man gjorde, faktisk gjorde en forskel for disse børn.

SPCA

På dyrehospitalet fik jeg også en meget varm modtagelse. Min generelle opfattelse var, at folk virkelig var taknemmelige for hjælpen fra os frivillige og satte stor pris på den ekstra håndsrækning. Arbejdet på dyrehospitalet var inddelt i flere forskellige afdelinger. Jeg hjalp primært til på dyrehospitalet, da jeg ønskede afklaring med, om det var veterinærmedicin, jeg virkelig brændte for. Samtidig havde de altid meget travlt på dyrehospitalet, og det var tydeligt at se, at det var her, der virkelig var brug for ekstra hænder.

Dér, hvor os frivillige kunne hjælpe til, var i selve forberedelsen til operationerne. Vi hentede dyrene og bragte dem til operationsstuen. Hvis dyrene skulle opereres, klargjorde vi dem til operationen. Efter endt operation bragte vi dem tilbage til buret igen. Der var generelt rigtig mange kastreringer og steriliseringer af både hunde og katte i løbet af en arbejdsdag, så arbejdet kunne godt føles lidt ensformigt og rutinepræget. Men samtidig er alle dyr jo unikke, og det var så fantastisk at være en del af et team, som virkelig brændte for at gøre en forskel for disse dyr.

Camilla Lund

Jeg fik dog også lov til at snuse lidt til de andre afdelinger. Jeg havde to dage på kennelen, hvor jeg fulgte en livsglad og åben frivillig sydafrikansk pige i hendes arbejde. Jeg hjalp med at lufte, fodre og vaske hundene, hvilket kan synes meget ordinært, men disse dyr havde været nogle grusomme ting igennem, og havde virkelig brug for, at der var nogen, der tog sig godt af dem. Jeg husker særligt en hund, som havde brandsår over hele kroppen. Jeg spurgte, hvad der var sket, og fik at vide, at dens tidligere ejer havde hældt kogende vand over den. Alligevel var denne hund stadig utrolig tillidsfuld, og det er jo ufatteligt, når man tænker på, hvordan et menneske har behandlet den.

Mødet med de andre frivillige

Det var ikke kun det frivillige arbejde, der var fedt. Det var også super fedt at lære så mange andre mennesker fra alle verdens lande at kende, som også havde valgt at være frivillige dernede. Der var omkring 40 andre frivillige dernede, mens jeg var der. Og selvom vi var på vidt forskellige projekter, havde jeg mindst lige så meget at tale om med surferdrengene som med de frivillige på Human Rights Office.

Camilla Lund

Det sociale var altså også en rigtig stor del af oplevelsen som frivillig. Vi tog altid en hel flok frivillige på restaurant sammen, i byen sammen, på sightseeing sammen, etc. Alle var velkomne, og alles forskelligheder blev accepteret. Alle nye frivillige skulle igennem et optagelsesritual, hvor man skulle drikke et chili-tequilashot, som nok er det værste shot, jeg nogensinde har smagt. Men på den måde følte man hurtigt, man blev en del af et stort sammenhold – faktisk næsten en stor familie.

Samtidig er Cape Town den mest fantastiske storby, jeg nogensinde har besøgt. Dette skyldes særligt den smukke bjergkæde Table Mountain, som omkranser hele byen. Der er også masser at opleve som turist i Cape Town. Min hostmom gjorde meget for, at os frivillige også kom rundt og så en masse, mens vi var dernede. Og der var virkelig mange spændende attraktioner at se. Table Mountain blev besteget. Den traditionelle city bus tour var vi også på. Og så var vi også ude og surfe og shark cage dive.

Den bedste turistoplevelse var dog en weekendtur ved navn ”Garden Route Tour”, hvor vi var ca. 15 frivillige afsted sammen. Vi var på safari, ude at ride på elefanter og så bungeejumpede vi også lige fra verdens højeste bungee bridge.

Det bedste af det hele var, at jeg delte alle disse minderige oplevelser med en masse andre skønne mennesker, som også var dernede som frivillige og brændte for at gøre en forskel.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Dyrepasning her

Camilla Lund

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲