You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Byggeprojekter i Senegal - Mathias Retoft

Stor oplevelse med et formål

Frivillig renoverer børnehave i Senegal

Et godt stykke tid før jeg færdiggjorde gymnasiet, havde jeg besluttet mig for, at jeg ville ud at opleve verden. Jeg havde dog svært ved at finde ud af, hvordan min rejse skulle foregå, da jeg havde et ønske om at opleve noget - men ikke bare som turist. Da jeg faldt over et af Projects Abroads fremhævede opslag på Facebook, fangede det min interesse. Det virkede som en oplagt mulighed for at komme ud at opleve verden, og samtidig var der et formål med rejsen. Jeg besluttede mig hurtigt for, at det nyoprettede byggeprojekt i Senegal var den oplagte mulighed for mig, da det levede op til alle mine kriterier: Jeg ønskede et fransktalende land samt et projekt med fysisk arbejde og konkrete resultater.

Organisationen Projects Abroad

Lokale fiskerbåde i Senegal

Siden november måned hvor jeg deltog i et informationsmøde i København, har det danske kontor været en stor hjælp i planlægningen af min rejse. Jeg gav udtryk for mine ønsker i forhold til min rejse, og da byggeprojektet i Senegal blev oprettet, blev jeg straks kontaktet og gjort opmærksom på, at det kunne være noget for mig. Efter beslutningen om, at det var det, jeg ville, blev jeg kontaktet af forskellige kontaktpersoner fra hovedkontoret. Man bliver tildelt en ”volunteer advisor”, som man løbende er i kontakt med via e-mail, skype eller telefonsamtaler. Jeg synes, det var meget betryggende at blive guidet gennem hele processen. Desuden bliver man tildelt en personlig hjemmeside, hvor alt er samlet, og der desuden er en rigtig god tjekliste, som giver et overblik over alle de ting, man nu skal have styr på inden afrejse.

Ankomst og projekt i Senegal

Dansk frivillig i børnehave i Senegal

Før afrejse fik jeg billeder af de to personer, som kunne hente mig i lufthavnen i Dakar. Efter en lang rejse og ankomst om natten, var det rart at vide, hvem man skulle lede efter. Vi overnattede på hotel, før næste dag bød på rejsen til St. Louis. Dagen efter jeg var ankommet hos værtsfamilien, blev jeg hentet af en koordinator fra det lokale Projects Abroad-kontor. Hun viste mig, hvor jeg kunne hæve penge, hvor kontoret lå, hvor jeg skulle have mine fransklektioner og den letteste måde at komme til og fra byen på.

Ugen efter min ankomst begyndte jeg på mit byggeprojekt: En børnehave i et fattigt kvarter skulle friskes op. Hver dag fulgtes jeg med min supervisor, som boede i samme område som mig. Arbejdet bestod primært i at lukke huller i vægge med cement og spartel, hvorefter vi malede. De første to uger arbejdede vi om eftermiddagen, hvor vi stort set nåede at færdiggøre et helt klasseværelse hver dag. Min supervisor var rigtig god til at vise mig forskellige nabolag på vej til og fra arbejde. Efter arbejdstid kunne vi gå på markedet eller se et lokalopgør på det gamle fodboldstadion.

Mit generelle indtryk af Senegal

Frivillig sammen med lokal medarbejder i Senegal

Min rejse til Senegal var en utrolig oplevelse. Det var ikke kun opløftende at møde de andre frivillige, som gjorde en kæmpe indsats på deres projekter, men også fantastisk at opleve en helt anden kultur end den, vi er vant til hjemme fra Europa. Alle folk var smilende og tog sig tid til at snakke, og min værtsfamilie bød mig velkommen med åbne arme. Jeg kan kun anbefale at rejse ud i verden på denne måde.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Byggeprojekter her

Mathias Wind Retoft

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲