You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Arkæologi i Peru - Emilie Jørgensen

Arkæologi i Peru

Emile Jørgensen – Arkæologi i PeruDen 3. december 2011 landede jeg i Cusco, hvor jeg blev mødt af et medlem af Projects Abroad personalet, samt en anden frivillig, der var ankommet samme dag. Jeg var meget spændt på hvordan de næste tre måneder ville blive på Inkaprojektet i Peru. Jeg havde besluttet mig for dette projekt, da jeg ville opleve både lidt af verden og så vidt muligt arkæologisk arbejde, inden det blev tid til at søge ind på arkæologistudiet.

Vi blev kørt direkte til Pisac, hvor jeg mødte min værtsfamilie. De talte spansk og det gjorde jeg ikke, så kommunikationen foregik delvist på tegnesprog, hvilket faktisk er mere effektivt end jeg troede. Jeg tog mig et kig rundt i byen og gik også en tur på markedet for at købe ind sammen med værtsfamiliens mor. Pisac er en ret populær turistby, på grund af deres ruiner og det store marked. Dagen efter mødte jeg de andre frivillige. De havde været i byen Huyro, hvor projektet normalt hører til, i et fælleshus der hedder El Establo. En af de andre piger flyttede også ind hos den samme værtsfamilie som mig.

Emile Jørgensen – Arkæologi i PeruNæste dag begyndte vi på de udgravninger, som vi skulle være på de næste to uger. Vi blev delt op i to hold og fik en arkæolog med på hver udgravning. Det var meget hårdt, men virkelig interessant og jeg lærte mange ting om hvad arkæologi også er, som jeg ikke anede i forvejen. Efter arbejdet tog vi på netcafé, eller caféen Ulrike’s, som klart kan anbefales. I weekenderne tog vi til Cusco, som ligger cirka 40 minutter fra Pisac. En af dagene spiste vi på Senõr Carbon, som man heller ikke må gå glip af, hvis man er glad for kød! Den sidste weekend i Pisac tog tre af os med nogle af arkæologerne op og se ruinerne i Pisac, som vi var meget interesserede i. For eksempel var de gamle grave i bjerget spændende at se.

Da de to uger var omme, blev vi hentet hos vores værtsfamilier i Pisac. Regnsæsonen var begyndt og derfor var udgravningerne stoppet, så vi skulle til Huyro og bo i fælleshuset El Establo. Det var en utrolig smuk tur gennem de flotte grønne bjerge og skyer. Jeg kørte den tur rigtigt mange gange i løbet af mit ophold, da de fleste weekender gik til byer i den retning. Og skønt at turen tager mindst fem timer og lidt til, fik jeg aldrig taget mig en lur på vejen, da jeg ikke kunne få øjnene fra de grønne omgivelser og de smukke vandfald der springer ud fra bjergene.

Emile Jørgensen – Arkæologi i Peru

I Huyro var der meget varmt og vi blev mødt af husets hunde og personalet, som vi straks hilste på. Vi nye blev vist rundt i El Establo og joinede derefter de andre, som var flinke til at instruere os i hvordan man bruger en machete. Det giver mange vabler på hænder og fingre, trods havehandskerne, men det føltes også lidt sejt alligevel!

El Establo er helt fantastisk, med smukke omgivelser og et dejligt personale, som også bor der, og der opstår let gode venskaber, trods at man er sammen 24 timer i døgnet og derfor ikke kan være 100 procent alene, hvis man har en dårlig dag. Jeg fik læst en del mere end jeg plejer, idet det var en af de ting vi meget gjorde efter arbejde og så oplevede jeg for første gang at kunne lide en hund! Poppy blev mig en trofast ven, som sjældent lod mig gå hjem fra Huyro til El Establo uden at have ham i følge!

Emile Jørgensen – Arkæologi i Peru

Huyro er en lille by, hvor man ikke møder turister og det giver derfor et bedre indblik i Perus kultur, og man falder hurtigt ind og vænner sig til at der blandt andet ikke så ofte er noget der hedder at komme til tiden, eller at varmt vand og elektricitet ikke står på dagsordenen. Det hjælper ikke noget at brokke sig over de ting der ikke er som derhjemme. Det skal blot tages som en oplevelse, der gør det nemmere at forstå hvor privilegerede vi egentlig er. Folkene er rigtig flinke og hilser trods man ikke aner hvem de er. I det hele taget er Peru et meget afslappet sted, hvor man ikke tager sådan på vej, hvis det ikke lige altid kører efter planen.

Vi skulle selvfølgelig også en tur til Machu Picchu en weekend, hvor vi var heldige med vejret og jeg fik lov at opleve juledag på Machu Picchu. Og nej, jeg savnede ikke at holde juleaften med familien, og nytår med vennerne i Danmark! At opleve Perus natur, historie og kultur sammen med de andre frivillige, er en langt federe oplevelse.

Emile Jørgensen – Arkæologi i Peru

Da jeg havde valgt at tage af sted i regnsæsonen, begrænsede det selvfølgelig det arkæologiske arbejde. Vi tog som regel i bjergene to-tre gange om ugen hvor vi ryddede ruinerne med machetes og tegnede og målte dem. Med os var vores supervisor Dan, secondsupervisor Americo og enten Jhon eller Zenobio, som er arkæologer på projektet. De er rigtigt godt selskab og der var god stemning, selvom vi halvdelen af gangene måtte ud og skubbe bilen som sad fast i mudderet, eller vi måtte gå lang op ad bjerget, på grund af de mange stenskred som ikke kan undgås i regnsæsonen.

Emile Jørgensen – Arkæologi i Peru

Der var en del arbejde at lave omkring El Establo. Vi gjorde blandt andet rent, malede, samlede frugter og arbejdede i markerne. Vi lavede også skoleredskaber til byens børn, og var med til at indvie et bibliotek til børnene i Huyro. Det skulle males og børnene kunne efter åbningen komme og læse i de mange bøger, der var blevet doneret. Når vi har vinter i Danmark, har Peru sommer, og børnene kunne godt komme til at kede sig lidt, med alt det regn i deres sommerferie. Så der skulle startes en sommerskole op.

Vi var aldrig helt sikre på hvad dagen ville byde på, og det var faktisk meget rart ikke at have et bestemt ”skema” at gå efter, da ugerne derfor ikke blev for ens. En dag fik vi besøg af en masse børn der boede langt oppe i bjergene, i modsætning til Huyro, som ligger i den hellige dal. Børnene var underernærede og der var så småt begyndt et projekt der gik ud på at gøre børnene sundere. Vi målte og vejede dem og legede med dem. De spiste også hos os, og der var kylling på menuen. El Establo har selv høns og ænder, så der var en del mere kød, end jeg oplevede hos min værtsfamilie. Isa og Paty, som laver maden, burde i det hele taget udgive en kogebog, med deres lækre opskrifter.

Emile Jørgensen – Arkæologi i Peru

Frivilligt arbejde er helt klart noget jeg vil råde andre til. Selv små ting man gør, føles godt hvis det gør en forskel og bringer andre glæde. Det var for eksempel rigtig dejligt at se, at trods det at vi tog hjem fra biblioteket, blev nogle børn og læste og kiggede videre i bøgerne, på det bibliotek vi havde brugt flere timer på at male og organisere bøger til. Jeg blev faktisk så glad for projektet at jeg trods min plan om at rejse rundt i Peru de sidste to uger, valgte at blive i Huyro og arbejde i stedet.

Projects Abroad følte jeg mig helt tryg ved at rejse med. Jeg fik rigtig gode instrukser om selve rejsen til Peru og under mit ophold var der altid personale til at hjælpe og besvare spørgsmål, hvis jeg blev usikker på noget.

Jeg lærte nogle helt fantastiske mennesker at kende, som kommer fra alle mulige forskellige steder i verden, og jeg har stadig kontakt til flere. På trods af at man ikke kender hinanden på forhånd, så kommer man meget hurtigt til det, når man er sammen så meget, som man er på inka-projektet og der er uden tvivl nogen jeg skal se igen. To kommer blandt andet til Danmark til sommer, og så er jeg sammen med en pige fra Belgien, så småt er begyndt at planlægge endnu en tur til Peru, på inka-projektet.

Jeg er bestemt hverken færdig med frivilligt arbejde, eller med at se og opleve verdens forskellige områder og kulturer!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Arkæologi her

Emilie Jørgensen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲