You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Ungdomsprojekter i Madagaskar

Oversigt

Frivilligt arbejde for unge med Naturbevaring & Lokalsamfund

Sommer
2 uger
  • Søndag 08. juli 2018 - Lørdag 21. juli 2018
  • Søndag 22. juli 2018 - Lørdag 04. august 2018
Sommer
4 uger
  • Søndag 08. juli 2018 - Lørdag 04. august 2018

  • Lokation: Andasibe
  • Projekt: Naturbevaring og Lokalsamfund
  • Projektlængde: 4 uger
  • Indkvartering: Værtsfamilie

Grupperejse for unge til Madagaskar

Vores Ungdomsprojekter er udelukkende for frivillige i alderen 16-19 år.

Er du en vaskeægte naturelsker, og kunne du tænke dig at kombinere din passion med at lave frivilligt arbejde for unge i udlandet? Så tag med os til Madagaskar!

Madagaskar er kendt for sin utrolige og unikke natur og dyreliv – specielt sin tropiske regnskov, som er hjemsted for den højeste procentdel af endemiske arter på hele jorden. Vores Ungdomsprojekt tilbyder 16-19-årige at lave frivilligt arbejde specielt for unge inden for Naturbevaring og Lokalsamfund og er en oplagt mulighed for at kombinere miljømæssige aktiviteter med hands-on arbejde, som vil være til gavn for lokalbefolkningen.

Gør en forskel for naturen og befolkningen

Dine dage som ungdomsfrivillig vil være fordelt mellem aktiviteter inden for henholdsvis Naturbevaring og Lokalsamfund. Den del af arbejdet, der er relateret til naturbevaring, finder sted i en lokal nationalpark, hvor vores Natur & Miljøprojekt også er baseret. Dit arbejde som ung frivillig vil understøtte tiltag, der styrker biodiversiteten og gør det muligt at arbejde videre med de undersøgelser, der foregår i forhold til områdets miljøpåvirkninger.

Aktiviteter består i at hjælpe til på en lille planteskole, hvor der dyrkes truede plantearter, bortrydning af invasive plantearter, optællinger af fugle, padder, krybdyr og lemurer, vedligeholdelse af parkveje og udarbejdelse af materialer til miljøkampagner. Du vil også komme til at deltage i konservator workshops sammen med en lokal guide. Altsammen sker i fællesskab med dine jævnaldrende medfrivillige fra hele verden.

Den del af arbejdet, der foregår i lokalsamfundet, vil foregå i Andasibe. For vores unge frivillige kan arbejdet f.eks. bestå af maling af vægge på lokale bygninger og informative malerier på skoler, bygge en legeplads eller anlægge en køkkenhave.

Bo med andre unge frivillige

Frivillige vil blive indlogeret hos lokale værtsfamilier, hvilket er en ideel måde til at få et dybere indblik i lokalkulturen. Vores lokale personale er aldrig langt væk og står klar døgnet rundt med hjælp og vejledning, hvis du får brug for det.

Projects Abroad arrangerer forskellige sociale og kulturelle aktiviteter, du har mulighed for at deltage i, når du har fri sammen med dine nye venner. Det kan bl.a. være spilaftener, et besøg til nationalparken, skovture eller danselektioner.

Herudover arrangerer vi en spændende weekendtur til Lake Rasoabe, anderkendt af UNESCO, der ligger i Ambohimanga og til hovedstaden Antananarivo, hvor frivillige får mulighed for at besøge lokale markeder og restauranter.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲