You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Argentina

Oversigt
Projektoversigt

Frivilligt arbejde på vores undervisningsprojekter i Argentina foregår hovedsagligt i byen Cordoba, som er den 2. største by i Argentina. Du kan også undervise på skoler i områder omkring Cordoba, såsom Ria Ceballos og La Calera. Vi samarbejder med offentlige skoler, private skoler, universiteter og sproginstitutter.

Frivillige underviser i engelsk, men der kan også være mulighed for at undervise i fransk, tysk og italiensk. Du vil undervise ældre elever fra 11 år og op.

Du behøver ingen kvalifikationer inden for undervisning for at deltage på dette projekt, men du bør være opmærksom på, at frivillige uden spanskkundskaber hovedsagligt arbejder på privatskoler. Vi forlanger ikke at du kan tale spansk, men det vil klart være en fordel at kunne nogle gloser på forhånd. Alternativt kan du supplere dit frivillige arbejde med et spansk sprogkursus.

Din rolle som frivillig

Frivillig underviser børn på projekt i Argentina

Din rolle som ulandsfrivillig er at gøre det sjovt og interessant at lære engelsk. Du vil arrangere lege, spil og aktiviteter for at stimulere elevernes lyst til at bruge engelsk i forskellige situationer.

Har du gode spanskkundskaber, kan du arbejde med undervisning på offentlige skoler. Du arbejder som undervisningsassistent for en lokal lærer, og fokus er på at forbedre elevernes samtaleengelsk. Udviser du initiativ og entusiasme kan du muligvis indtage en mere aktiv rolle.

Har du ingen spanskkundskaber, vil du hovedsaglige arbejde på en privatskole for velstillede børn. Dette projekt er mere velegnet som praktikophold eller for frivillige, som fokuserer mere på kulturudveksling end egentligt hjælpearbejde. På privatskolen kan du undervise i tysk, hvis du har lyst og kvalifikationer til det. Ligesom på de offentlige skoler arbejder du som undervisningsassistent for en lokal lærer.

Det var været en øjenåbnede oplevelse at se hvordan klassen arbejder. Vi har observeret hvordan læreren håndterer eleverne og hvordan undervisningen fungerer med kun få tilgængelige ressourcer. Vi vil helt sikkert sætte mere pris på vores undervisningsressourcer i Danmark.
Sara og Thomas, frivillig

Vi afholder regelmæssige workshops for alle frivillige på undervisningsprojekter. Her kan du og andre frivillige mødes og diskutere forskellige problemstillinger og udveksle idéer, ligesom I kan få gode råd af jeres vejleder. Projektet kan tilpasses alt efter om du er på et sabbatår, praktikophold eller om du er uddannet lærer.

De argentinske skoler afholder deres længste ferie fra starten af december til slutningen af februar, og har en kortere ferie i juli. I disse perioder laver frivillige uformel engelskundervisning på humanitære projekter eller de arbejder på sommerlejren.

Argentina Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲