You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Tag med Anne til Tanzania og Zanzibar

  Kommentarer

23. april 2015Afrika, Kultur, Rejsetips, Natur
Forfatter: Anne Rasmussen Schmidt


Så gik turen endelig til Tanzania. Tanzania har i lang tid været danske frivilliges topdestination sammen med Ghana. Mine forventninger var derfor store da jeg i vinterferien drog til Dar es Salaam. Flyveturen gik nemt med et skift i Istanbul og visum fik jeg i Dar es Salaam lufthavn.

Som altid, når man tænker tilbage på en rejse med tætpakkede oplevelser, så er der øjeblikke, der står frem og som ryger oftere ind på nethinden og bringer enten et smil, en tanke eller en overvejelse frem.

Disse øjeblikke har jeg heldigvis billeder af og jeg vil gerne dele dem med dig.

Dar es Salaam rummer både det mere moderne Tanzania, samt et meget lokalt miljø. En rejse op langs kysten i det nordlige Dar es Salaam, bringer dig hurtig tæt på nogle pæne strande, hvor du som rejsende, kan passe dig selv og hoppe i bølgerne sammen med de lokale. Der er tonsvis af madboder i området, som helt sikkert er en smagsprøve værd.

Annes tur til Tanzania

Tanzania har noget nær de fedeste muligheder for safari i verden. Tager man sig tiden og bruger nogle dage eller uger på at se, hvor dyrene lever, vil man stifte bekendtskab med meget mere end løver, elefanter, zebraer, giraffer etc. Dog var en af mine personlige bedste safarioplevelser, klart at komme så tæt på vilde løver, der gjorde sig klar til jagt.

Annes tur til Tanzania

Er man glad for aber, så er der rig mulighed for at se dem tæt på. Her er der både bavianer, den blå abe og den grønne marekat.

Annes tur til Tanzania

Men der er naturligvis også masser af andre dyr som zebraer, elefanter og flodheste.

Annes tur til Tanzania
Annes tur til Tanzania
Annes tur til Tanzania

Udover at rumme rigtig mange forskellige dyrarter har Tanzania også utrolig meget at byde på rent naturmæssigt. Denne nationalpark, Ngorongoro, er placeret i et krater. Fordi det tidligere har været en vulkan, er der så mange næringsstoffer i jorden at området sprudler af mangfoldig vegetation. Tanzania kan også prale sig med at have to af Afrikas største bjerge - nemlig Kilimanjaro og Meru.

Annes tur til Tanzania

Dernæst gik turen til bounty- øen Zanzibar. Den er alt, det man forestiller sig; flotte hvide strande, turkisblåt hav, landlige omgivelser og en ”hovedstad”, der viser efterdønningerne af slavetiden. Hvad jeg ikke havde forventet var, at på østkysten omkring Kiwenga var der ebbe-tid om formiddagen og her kunne man gå en kilometer ud på havbunden se konkylier, små vandhuller med mini-fisk, skalddyr og meget andet. Det var ganske fascinerende og noget helt andet, end de mudderorme man kan se ved vadehavet.

Annes tur til Tanzania

Vi boede på et lokalt og meget hjemligt hotel (en dansker ejede det) med en lille landsby som nabo. Det var tydeligt, at turismen ikke var så iøjnefaldende her som på mange steder på Zanzibar. Vi kunne gå i fred og slap blandt andet for strandsælgerne. Dertil fik vi et indblik i en kultur, hvor man nærmest skruede 100 år tilbage; vand blev hentet i brønden, børnene tog sig af hinanden, der var slåskamp om plastiskflasker, der kunne bruges til at spille fodbold med.

Annes tur til Tanzania

Når man besøger Zanzibar, er der naturligvis også en del dyreliv. Vi besøgte blandt andet et gammelt avls- center for kæmpe landskildpadder. Og med gammelt mener jeg, at det blev grundlagt for over 200 år siden og denne store fyr havde blandt andet lige rundet de 194 år. Tænk, hvor mange mennesker han har set og hvad han mon har været vidne til!

Annes tur til Tanzania

Hovedbyen på Zanzibar, Stone Town, er især præget af de flotte gamle kolonibygninger fra blandt andet sultanens tid i det 1800-århundrede. Der er små kringlede gade (som man heldigvis ikke farer vild i) og små butikker og købmænd. Derudover er der mange historiske seværdigheder, blandt andet dette fort som før blev brugt til den enorme slavehandel, der fandt sted for over 100 år siden. I dag prydses den med frigjorte kunstneriske lokale, der giver gratis opvisninger på den tidligere slavescene.

Annes tur til Tanzania
Annes tur til Tanzania

Zanzibar er et af de bedste steder at snorkle og dykke i Tanzania. Vandet er klart og der er masser af smukke koralrev. Desværre har undertegnet ikke noget undervandskamera, så I må nøjes med udsigten fra båden. Øen Mnemba er blandt andet kendt som ”Bill Gates” øen, da det ofte er meget rige mennesker der bor på denne ø. Det koster 1500$ for en overnatning.

Annes tur til Tanzania

Der er som sagt en masse dyreliv i Tanzania og på Zanzibar. Jeg vil derfor slutte af med at fortælle om et lokal avls-projekt, der foregår i det nordlige Zanzibar. Her hjælper de med at øge bestanden af Hawsbill-skildpadden og den grønne skildpadde. De lokale hjælper til og støtter centeret, så godt de kan. Er du på Zanzibar i februar måned, så hold øje med den store ceremoni med orkester og borgmester, når de slipper havskildpadderne fri. Disse små venner farer mod havet – klar til at tage imod de ukendte udfordringer og det frie liv.

Annes tur til Tanzania

Del artiklen:

Glem ikke at sprede ordet og fortæl endelig, hvad du synes om bloggen!

Søg i bloggen efter kategori

Søg i bloggen

Følg os

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Søg i bloggen

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed

Søg i bloggen efter kategori

Back to top ▲