You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

FOTOESSAY: Henrik i Peru og Bolivia

  Kommentarer

05. august 2014Latinamerika, Kultur, Rejsetips, Fotografi
Forfatter: Josias Juliussen


Jeg fik tilsendt nogle fantastiske billeder, som Henrik Søgaard-Nielsen tog på sin rejse til Peru og Bolivia. Han er genial med et kamera og fortæller flotte historier med det.

Jeg bad ham dog også fortælle lidt om hvert enkelt billede, så vi sammen kan rejse med ham tilbage til Sydamerika.

Her er hvad, han havde at berette med ord og i billeder.

PERU

Calca1

Calca, den peruvianske by jeg boede i, er i rejseguiden Lonely Planet beskrevet som ”a rather uninteresting town, not worthy of a stop.” Forfatterne har dog tydeligvis ikke fået øjnene op for et af de smukkeste steder i Den Hellige Dal – her ses nogle af de andre frivillige iagttage byen fra en bjergside, der kunne nås efter cirka en times gang og kamp med iltmangel.

Calca2

Mange peruvianske børn er uvante ved synet af hvide mennesker eller såkaldte ”gringos”, og derfor vækker man altid stor interesse – især når man kommer gående med et kamera af betydelig størrelse!

childrenperu

Sayin var et af de børn, jeg beskæftigede mig med under mit arbejde på det humanitære projekt i Peru. Her optræder han med et mere uskyldigt udtryk, men lad jer ej narre af det!

Sayin

Mange, inklusiv jeg selv, har svært ved at tro det, men sådan ser stjernehimlen faktisk mere eller mindre ud højt oppe i Andesbjergene. Billedet er taget i min værtsby, Calca, hvor der ikke er den fjerneste snært af lysforurening fra nærliggende storbyer eller andre faktorer, der ødelægger stjernehimlen – så hvis du kan lide at kigge stjerner, anbefaler jeg på det varmeste, at du tager til Peru.

Stars

En af de mest overvældende egenskaber ved Sydamerika og Peru især, er den utrolige diversitet i naturen. En times bustur fra Cuzco i det tørre højland bringer dig til helt nye landskaber som denne ”cloud forest” i udkanten af Amazonas.

En del af min rejsetid blev brugt i selskab med min kammerat Jon, der rejste hele Latinamerika i gennem som backpacker. Her tager han en pause og nyder udsigten under vores jungle-trek til Machu Picchu.

Cloudforest

Machu Picchu er en selvfølge, når man er rejst hele vejen til Peru og det er i sandhed et af verdens syv vidundere. Der er endda fritgående lamaer rundt omkring ruinerne for at forstærke oplevelsen.

machupicchu

Choclo er en peruviansk majstype, der dyrkes i stort omfang i højlandet. Den bruges blandt andet til at lave supper, kager og den famøse saftevandsagtige drik ”Chicha Morada.”

Choclo

Billedet her er taget på øen Taquile, som er en af de øer, der befinder sig i verdens højst beliggende og sejlbare sø. Lake Titicaca finder man ved grænsen mellem Peru og Bolivia i en højde af 3000 meter. Kvinden på billedet er en af adskillige traditionelle folk, der stadig er bosat på øen.

titicaca

BOLIVIA

Selvom landskabet ser tillokkende og nærmest idyllisk ud i det bolivianske Atacama-højland, så er forholdene barske. Stærke vinde og lave temperaturer, kombineret med en højde på 4000 meter over havet, gør solide firhjulstrækkere og gennemtænkt oppakning nødvendige for at komme helskindet gennem terrænet.

carfinal

Enkelte stedet i Atacama-højlandet findes laguner som denne. Det ser måske fristende ud med en dukkert, men vandet er dækket af is og temperaturen – 10 grader.

lagoon

Salar de Uyuni er verdens største saltørken. Synet af den er da i sandhed også imponerende og giver rig mulighed for perspektivfotos som dette her af mig selv.

HenrikSalt

Ørkenen i Bolivia byder også på disse sjove saltknolde, der naturligvis skulle udnyttes til lidt sjov.
Der arrangeres gruppeture på en, to eller tre dage gennem ørkenen og her ses min dejlige rejsegruppe i fuld firspring.

Salar

Landskabet ser umiddelbart tørt og varmt ud i Salar de Uyuni, men i tørsæsonen som her, ryger temperaturene hurtigt et godt stykke ned under frysepunktet.
Og i regnsæsonen er hele ørkenen dækket af 10 cm vand.

moonlandscape

Tusind tak til Henrik for at dele sine billeder og oplevelser med os. Og hvis du, ligesom jeg, elsker fortællinger gennem fotografier, så tjek lige hans hjemmeside ud.
Her har du også mulighed for at se hans (musik)video fra samme tur gennem Sydamerika. Det er poetisk, ærligt og hamrende smukt.

www.hsnphoto.dk

Og hvis du nu har lyst til at kaste tasken over skulderen og tage et smut til Sydamerika, så læs mere om alternative rejseformer i Peru og Bolivia.

Del artiklen:

Glem ikke at sprede ordet og fortæl endelig, hvad du synes om bloggen!

Søg i bloggen efter kategori

Søg i bloggen

Følg os

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Søg i bloggen

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed

Søg i bloggen efter kategori

Back to top ▲