You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Argentina – Tango, åbne vidder på Rute 40 og livsnyderi

  Kommentarer

15. september 2014Latinamerika, Kultur, Natur
Forfatter: Rikke Lizette Christensen


45 dage i Argentina – intet mindre kunne gøre det. Det var afslutningen på min ét år lange rejse i Latinamerika, hvor jeg langsomt havde bevæget mig fra Mexico og helt ned til verdens ende på Sydamerikas sydligste punkt. På vejen havde jeg lavet frivilligt arbejde, dykket, mødt gamle venner og i det hele taget bare suget kultur og stemninger til mig.

Det var ikke mit første besøg i Argentina, så jeg var spændt på et gensyn. Denne gang havde jeg nemlig en god rundtur på programmet, hvor jeg endelig ville få set landet i al dets herlighed.

ArgentinaVin

Foto af Rikke Lizette Christensen

Jeg lagde ud med et gensyn i Mendoza – vinen og steakens højborg. Første gensyn med Mendoza var et fyldt med minder og følelser. Jeg lejede en cykel og cyklede rundt blandt vingårde og fik en god snak med de lokale vinproducenter og nogle gode smagsprøver – ahh, jeg følte jeg var ankommet. De næste dage gik med at vade byen rundt og få fornemmelsen af, hvad der havde ændret sig. På sin vis havde alt ændret sig, i forhold til hvad jeg huskede, men på samme tid virkede alt velkendt. Efter et par dages nostalgi blandt vinmarkerne var jeg klar til at søge sydpå – en del af landet, jeg havde haft lyst til at se længe.

RikkeBoef

Foto af Rikke Lizette Christensen

Rute 40 – rustikke veje og storslået natur

rute40

Foto af Rikke Lizette Christensen

Jeg zigzaggede frem og tilbage mellem Chile og Argentina for ikke at gå glip af noget. Og næste gang jeg rigtigt tog ordentligt fat i Argentina, var jeg på vej sydpå – med kurs mod den berygtede Rute 40 som er Argentinas længste landevej, som strækker sig fra La Quiaca i Nordargentina til Punta Loyola i syd. Den tilbagelægger mere end 5000 km – næsten distancen fra København og til Ækvator, og især den sydlige del af ruten er en noget rustik oplevelse på grusvej. Jeg havde forelsket mig i tanken om de åbne vidder i syd og satte kursen ned gennem fjordregionen i Chile for at krydse ind i Esquel i Argentina. Oversize-backpacken på ryggen og spændt på at se, hvad der nu ventede.

Det første der mødte mig i Esquel, var en spøgelsesby. Jeg ankom ved aftentid og skulle vente de fem timer på busstationen i håb om at få en billet til den lokale bus, der skulle køre videre sydpå af Rute 40 i mere end 30 timer på grusbelagte veje.

Esquel

Foto af Rikke Lizette Christensen

Det var ventetiden værd. Jeg fik billet. En af de få tilbage. Da jeg satte mig ombord på bussen, var det både med spændthed og måske også en smule frygt for de næste 30+ timer. Især efter at have oplevet, hvad lang offentlig transport i Mellemamerika kan gøre ved sjælen.

Da jeg vågnede, blev jeg mødt af en rystende bus, ondt i ryggen men til et syn jeg aldrig glemmer – åbne vidder så langt jeg kunne ane: fjorde, store åbne sletter og laguner som roligt spredte sig ud for øjnene af mig, mens en kondor cirkulerede højt oppe. Frihed…

PeritoMoreno

Foto af Rikke Lizette Christensen

Til trods for følelsen af frihed var det en noget radbrækket version af mig selv, som stod af bussen, da jeg ankom til Calafate, hvor Perito Moreno – den 250 km2 store gletsjer – ventede på mig. På trods af at Perito Moreno naturligvis har udviklet sig til en større turistattraktion, er det stadig en helt fantastisk følelse, når man første gang ser denne massive isformation knejse op foran en. Man kan høre, hvordan det hele knaser og knitrer, for med mellemrum at brække af i nogle massive stykker, som med imponerende kraft lander i vandet. Hvilket det har gjort som en del af jordens cyklus i årtusinder. Samtidigt bliver man uhyggeligt bevidst om den globale opvarmning, når man hører om gletsjeren som år efter år trækker sig længere og længere tilbage, da den ikke kan nå at restituere i samme hast, som den smelter.

Fra Perito Moreno gik kursen mod trekking i Chile i nationalparken Torres del Paine, som var en fem dages trekkingtur, jeg sent vil glemme. Jeg skulle mødes og trekke sammen med min kæreste og hans fætter.

MountainLake

Foto af Rikke Lizette Christensen

Store sager. Det var fem dage med blæst, iskolde vinde og styrtregn, men også varme timer hvor solen skinnede på bjergtoppene omkring os. Højdepunkter: At se solopgangen over Las Torres den næstsidste dag. En morgen som startede kl. fire for at nå op til lagunetoppen for derefter at sidde en 40 minutters tid i de kølige morgentemperaturer og vente til solens tidlige stråler, ramte Las Torres og farvede dem glohedt orange.

LasTorres

Foto af Rikke Lizette Christensen

Ved verdens ende

Sydligste stop i Argentina var i Ushuaia, som er den sydligste by i Argentina og som officielt, af Argentinerne, anses for at være verdens ende.

EndOftheWorld

Foto af Rikke Lizette Christensen

Der er en særlig følelse i Ushuaia, når man går gennem gaderne, som til trods for turismens indtog stadig formår at have en lidt landsbyfornemmelse. Det er en nærmest ubeskrivelig følelse, som nok bedst beskrives som en blanding af tomhed, frihed, og nysgerrighed, når man står og kigger ud over vandet i Beagle-kanalen og ved at det næste land, man støder på er Sydpolen. Så nåede man verdens ende. En milepæl på en års lang rejse. Tilbage var kun Buenos Aires, Iguazu og et par dage i Uruguay.

Ushuaia

Foto af Rikke Lizette Christensen

Dagene i Ushuaia gik med mere trekking og bådture på Beagle-kanalen. Resten af tiden brugte vi på at tale med de lokale, som har en varme og en nysgerrighed, der står i skarp kontrast til de kølige temperaturer og på at spise den patagoniske barbecue, som er en oplevelse i sig selv.

Måske er det fordi at de befinder sig så isoleret ved verdens ende, at de har en naturlig nysgerrighed om alt, hvad der rører sig omkring dem.

Penguins

Foto af Rikke Lizette Christensen

Buenos Aires - Forsvind ind i livet og byen

Jeg havde fået nok af busser, grusveje og Argentinas imponerende distancer, som er fantastiske og skræmmende på én og samme tid. Jeg fik derfor booket mig selv ombord på et fly mod ”de gode vindes by” Buenos Aires, Det ville blive min næste base til andre besøg i Argentina og afslutningen på min tur.

Buenos Aires tog mig med storm. En storby hvis arkitektur bærer præg af europæisk indflydelse og en indtagende art nouveau-stil. En by hvor stemningen i luften emmer af ægte latino-temperament og følelsesladet tango.

BuenosAires

Foto af Rikke Lizette Christensen

Buenos Aires er en af verdens største byer og kan virke overvældende, men de mange kvarterer med alle deres forskelligheder udgør sin egen by i sig selv med egne karaktertræk og muligheder. Buenos Aires byder på en fantastisk samling af graffiti-malerier og streetart, som man mod et gebyr kan blive guidet rundt i – kunstværker som endda bliver bestilt af de mere velhavende borgere i byen til at pryde murene.

Man har ikke været i Buenos Aires uden at se tango. Og de findes i alle afskygninger fra de lokale barer til de store turistshows, men uanset hvad man vælger, er niveauet højt og musikken stjæler dig væk til en svunden tid, hvor dramaet altid ligger under overfladen. Buenos Aires er også natteliv, gourmet-oplevelser, cafe-besøg, kulturelle tiltag, kaos, smutbesøg til Colonia Uruguay og mateceremonier.

Streetart

Foto af Rikke Lizette Christensen

Jeg forsvandt i Buenos Aires – sådan rent mentalt. Jeg forsvandt ind i en dagdrøm af døs, livsnyderi og spansk dialekt med de charmerende ”sje”-lyde og en næsten perfekt blanding af moderne byliv og dramatisk sydlandsk passion for livet. Jeg besøgte med mellemrum andre byer, men vendte altid tilbage til Buenos Aires.

Colourwall

Foto af Rikke Lizette Christensen

Et særligt stop gjorde jeg dog plads til: de storslåede vandfald Iguazu. Det er et must-see, hvis man besøger Argentina. Fra man står af flyet eller bussen ved ankomst til Puerto Iguazu, hvor luftfugtigheden rammer en hårdt i ansigtet og omhyller en, er man klar over, at man står over for noget helt særligt.

Iguazu

Foto af Rikke Lizette Christensen

Landsbyen Puerto Iguazu er ikke noget at skrive hjem om – især ikke hvis man kommer fra Buenos Aires - men alt er også bygget op omkring besøgene til disse vandfald og før man har set dem, kan man måske ikke rigtigt forstå fascinationen. Man bliver elektrisk. Larmen og den kølige spray, der spreder sig i luften, danner en næsten magisk stemning – også selvom man deler den med 100 andre.

Vandfaldene er en naturlig grænse til Brasilien og mange vælger derfor også dette sted til at se vandfaldene fra begge sider og bruge det som grænsekrydsning.

Jeg selv så kun Iguazu fra Argentinas side, men følte mig nærmest høj, da jeg kom tilbage på mit hostel efter en lang dag. Træt, men mættet af indtryk.

Sødt og bittert og helt uimodståeligt

Argentina har kort sagt fantastisk natur, men lige så fantastiske er menneskene og kulturen. Fra de argentinske cowboys (gauchos) til de varme, men særegne sydargentinere til de hyggelige og snaksalige argentinere fra vinregionen og ikke mindst de moderne og stolte ”porteños” (fra Buenos Aires), er de alle hjertevarme mennesker, som elsker deres land og elsker, hvis du også elsker det. De har dog også deres særpræg.

Festival

Foto af Rikke Lizette Christensen

Argentinerne har en særlig forkærlighed for Dulce de leche og mate. Det første er en sød karamelagtig creme, der spises oven på alt, i alt og som tilbehør til næsten alt. Det kan absolut erstatte Nutella for dem, som har en sød tand.
Mate er en drik – en slags urtete om man vil. Men det er for argentinerne og uruguayanerne mere end en drik. Det er en livsstil. Overalt på gader og stræder trasker folk troligt rundt med deres termokander med mate og deres genkendelige kopper af græskar og sølvfarvede metalsugerør. Det drikkes i togene, på fortovet på caféerne og i hjemmene, på arbejdspladsen, i skolen og på alle døgnets timer. Det er en særlig ære at blive inviteret til at dele en kop og dette bliver det tætteste, man kommer på en obligatorisk souvenir som i samspil med lidt tangomusik og lukkede øjne, kan holde Argentina hos dig for evigt.

Argentina – I’ll be back

Er du også blevet forelsket i Argentina efter at læst dette, så kig her.

Og hvis du nu har lyst til at kaste tasken over skulderen og tage et smut til Sydamerika, så læs mere om alternative rejseformer i Peru og Bolivia.

Og har du ikke været i Filippinerne endnu, så læs her hvordan du kan komme af sted og opleve dette fantastiske land og gøre en forskel for dig selv og andre. Gør det!

Del artiklen:

Glem ikke at sprede ordet og fortæl endelig, hvad du synes om bloggen!

Søg i bloggen efter kategori

Søg i bloggen

Følg os

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Søg i bloggen

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed

Søg i bloggen efter kategori

Back to top ▲